femte Verdensrige, i hvilket Christus skal regjere i 1000 Aar; det kaldes det femte Monarki, fordi det kom efter de tidligere fire store Riger, det assyriske, persiske, græske og romerske. antinomians, en Sekt, som erklærede Moralloven for overflødig, idet de mente, at Evangeliet fritog dem for at følge dens Bud. beggarly, fattig, ussel, elendig, lumpen. magistrate, Øvrigheden, den borgerlige Øvrighed. ecclesiastical establishment, Kirke, organiseret Kirkesamfund; the established church, Statskirken (i England den anglikanske Kirke).

the

their associates;

apparent necessity,

S. 155. Unsocial, uskikket for et borgerligt Samfund. herved er fornemmelig at tænke paa Independenterne. aabenbar Nødvendighed; smlgn. ndfr. S. 156: apparent usurpations, og ovfr. til S. 89.

S. 156. Small part of the house of Commons, det saakaldte RumpParlament; det Lange Parlament var bleven renset forinden Kongens Henrettelse, for at Majoritet kunde erholdes for den Dom, som ønskedes fældet; den tilbageblevne Rest fik Navnet rump, som betyder Bagdel, Stjert. addresses, Henvendelser, Forestillinger. they pretended, Parlamentet er

klærede, at det kun betragtede sig som konstituerende.

Battle of Dunbar. Strax efter Kongens Henrettelse (den 5te Februar 1649) havde Skotterne proklameret hans Søn, den senere Karl den Anden, til Konge. Han kom over til Skotland i Juni 1650, og blev modtaget med alle ydre Tegn paa Erbødighed, men maatte i Et og Alt rette sig efter de fanatiske Kovenanter. Det engelske Parlament, som næsten udelukkende bestod af Independenter og frygtede de engelske Presbyterianeres Alliance med de skotske Presbyterian ere, erklærede i denne Anledning Skotland Krig.

S. 157. The Covenant, den Overenskomst eller Pagt, som Skotland i 1638 havde sluttet om at modsætte sig den af Erkebiskop Laud paabudte Liturgi. For at vinde Skotterne i Krigen mod Kongen (Karl den Første), tiltraadte ogsaa det engelske Parlament dette Covenant (1643), hvorved begge Parter forpligtede sig til med forenede Kræfter at modstaa alle Fiender og uden Persons Anseelse udrydde popery and prelacy, superstition, heresy, schism, and profaneness. (Hume); alle verdslige og geistlige Embedsmænd maatte underskrive det, i modsat Fald mistede de sine Embeder; en stor Mængde Geistlige bleve afsatte, fordi de nægtede at underskrive. men, Kjolemænd, d. e. Præster.

gown

S. 158. Malignants, Ildesindede; saaledes betegnedes de, som ikke i Et og Alt fulgle de yderligtgaaende Presbyterianeres Sætninger. Engagers, saaledes kaldtes Medlemmerne af det Parti i Skotland, som under Hamiltons Ledelse ønskede Kongen, dengang Fange i den engelske Armé, gjenindsat paa moderate Vilkaar, tilsyneladende paa Basis af the Covenant; de kunde kaldes de moderate Presbyterianere. Da det engelske Parlament ikke vilde gaa ind herpaa, rykkede Hamilton ind i England med en Hær, men blev totalt slagen af Cromwell ved Preston (19de Aug. 1648); saaledes endte the Engagement of Hamilton, som det kaldtes.

S. 159. Provocations, Forargelser (Handlinger som vække Anstød). the leaving of, den Omstændighed at en Kavalleriafdeling var bleven tilbage i Leiren og havde deltaget i Slaget. the owning of the king's quarrel, den Omstændighed at mange havde sluttet sig til Kongens Sag uden at underordne sig Religionen og Friheden. self-keeping eller self-seeking, Egenkjærlighed, Egennytte. family prayers, Husandagt.

All these successes, nemlig i Krigen med den hollandske Republik. shipmoney, Skibspenge; oprindelig havde hvert Grevskab at stille et Krigsskib fuld udrustet til Kongens Tjeneste; senere traadte en bestemt Sum Penge isteden herfor; deraf Navnet ship-money.

S. 160. Marine (med Tonen paa anden Stavelse), Søsoldat, Mariner; mariner (med Tonen paa første Stavelse), Sømand, Søfarende. Holdenby, eller Holmby, en liden Landsby i Northamptonshire; da Kongen i December 1646 var bleven udleveret af Skotterne til det engelske Parlament, førtes han som dettes Fange til det kongelige Slot Holdenby House; men under hans Ophold her bemægtigede Hæren sig hans Person og marscherede sydpaa med ham.

S. 161. The representative, Repræsentationen. lobby, Forstue; i den engelske Parlamentsbygning kaldes Forværelserne til Over- og Underhusets Forhandlingsrum lobbies (the Peers' lobby, the Commons' lobby); ligesaa i Underhuset to smaa Værelser, et paa hver Side af Salen, hvor Medlemmerne begive sig ind under Afstemninger, Regjeringens Parti til høire Side, Oppositionens til venstre (division lobbies).

S. 162. The question ready to be put, da Sagen (den debatterede Sag) skulde sættes under Votering; to put a question, fuldstændigt: put to the vote. extortioner, Blodsuger (Flaaer). the mace, Talemandens eller Præsidentens Klubbe; den ligger paa Bordet foran ham; selv sidder Præsidenten (the Speaker) under en Thronhimmel. Whitehall, de engelske Kongers sædvanlige Byresidents fra Henrik den Ottende til William den Tredie, under hvis Regjering Slottet nedbrændte (1697); William opslog da sin Residents i St. James's Palace, hvor ogsaa hans Efterfølgere boede, indtil den nuværende Dronning flyttede ind i Buckingham Palace.

S. 163. Freeholders, mindre Selveiere, Smaabrugere, i Modsætning til de store Godseiere af the Nobility og Gentry. Disse Freeholders, som saa væsentlig bidroge til det endelige Udfald af Kampen mellem Kongedømmet og Parlamentet, bleve selv et Offer for de forandrede Forhold, nemlig forsaavidt de som Stand ere gaaede næsten til Grunde. De store Whig- og Toryfamilier, som ved Revolutionen bleve Landets faktiske Herrer, og som for at kunne herske gjennem Parlamentet, maatte beherske Valgene, forenede sig om at opkjøbe den mindre Grundbesiddelse, og forvandlede derved de selvstændige Eiendomsmænd til afhængige Forpagtere. Tallet paa disse Smaabrugere ansloges ved Udgangen af det syttende Aarhundrede til 160,000; paa den første Reformbills Tid (i 1831) regnede man i England og Wales kun 7200 selvstændige Jordeiere, deriblandt 600 meget rige.

S. 164. In appearance only the second; Fairfax var Generalissimus. corporations, frit oversat: Bykommuner; i de saakaldte inkorporerede, det er, med kongelige Frihedsbreve (charters) forlenede Byer, udgjorde nemlig the corporation et afsluttet Samfund inden Byen, ofte bestaaende af kun en meget ringe Del af Byens Indvaanere, men i Enebesiddelse af al den styrende Myndighed; dette Forhold bestod indtil den nye Kommunalordning af 1835, da det blev afskaffet. those men by whom etc., Independenterne settlement,

og the Levellers, som gik endnu videre end Presbyterianerne. fast Ordning.

2. CRUELTY OF WARS IN ANCIENT STATES.

S. 165. Faction, Parti, men stedse det urolige, hensynsløst og egoistisk handlende Parti, ligesom Lat. factio; dernæst Partistrid, borgerlig Uenighed. S. 166. Prescription, Hævd. cartel, Overenskomst om Udvexling af Krigsfanger; da det ved Kapitulationer og Fredsslutninger var sædvanligt at have en Artikel om gjensidig Udløsning af Fangerne, maa Hume her mene en Overenskomst ikke for det enkelte Tilfælde, men gjældende for den hele Krig. drachma, græsk Mynt, omtrent 1 Franc. every revolution, for hver Revolution, hvergang der var en Revolution (i Lighed med Udtr. every day, every week osv.).

S. 167. Introduced that word, uml. Amnesti, Gr. âμvηória, Lat. oblivio rerum præteritarum (Forglemmelse af det Forbigangne), Engl. act of oblivion. attainted, d. e. berøvede sine Borgerrettigheder og landsforviste *). expression, Udtryksfuldhed. Dionysius the elder, Tyran i Syrakus, † 367; efterfulgtes af Sønnen, Dionysius den Yngre; trætte af hans Tyranni henvendte Syrakusanerne sig til sin Moderstad Korinth, som sendte afsted Timoleon og styrtede Dionysius; denne tilbragte Resten af sit Liv som Privatmand i Korinth, efter Sigende som Skolemester. Agathocles, en dristig Eventyrer, oprindelig Pottemager, styrtede den oligarkiske Regjeringsform i Syrakus og blev Tyran 317, antog Kongenavn 306; kjæmpede længe heldigt mod Karthagenienserne i Afrika, men var tilsidst uheldig og blev ved sin Hjemkomst dræbt efter 28 Aars Regjering (289): Folket glædede sig over hans Fald". Nabis, Konge i Sparta omkring Aar 200, grusom Tyran.

* To attaint, er egentlig ifølge en,,bill of attainder", det vil sige, ved en Lov, som i de sædvanlige Former gaar gjennem begge Parlamentshuse og sanktioneres af Kongen, at erklære Enkeltmand skyldig og idømme ham Straf; saadanne Love gaves især for at kunne idømme en høiere Straf, end de almindelige Love hjemlede Adgang til, eller for at undgaa de Bevisregler, som vare gjældende i de almindelige Retter. Da Karl den Førstes Minister Strafford paa almindelig Maade var sat under Anklage af Underhuset, men frifunden af Overhuset, blev en Bill of Attainder indbragt imod ham i Underhuset, vedtaget af de terroriserede Lorder og sanktioneret af den svage Konge, efter at han forgjæves havde appelleret til Underhusets Naade; derpaa blev Strafford henrettet. Paa samme Maade blev Atterbury, Biskop af Rochester, i 1723 ved Lov erklæret skyldig i en jakobitisk Sammensværgelse og dømt til Afsættelse og Landsforvisning. Efter den Tid er saadan Kabinetsjustits ikke forekommet i England.

S. 168. Isocrates, atheniensisk Taler; hungrede sig ihjel efter Slaget ved Chæronea 338 for ikke at overleve Frihedens Tab i sit Fædreland. vagabonds, her omtrent det samme som exiles, de som flakkede om paa fremmede Steder, fordrevne fra sit Hjem. banquet of Socrates, Titelen paa et Skrift af Xenophon. unaffected description, kold, ligegyldig Beskrivelse; smlgn. ndfr. S. 169: What pleases most in that historian, is, that he seems to feel a proper resentment of these barbarous proceedings. to receive, nml. court, modtage Opvartning, Hyldest. imposition, charge, burden, tax. Pleadings; herved forstaaes i det almindelige Talesprog den mundtlige Forhandling for Retten, Plæderingen, og Ordet kan her oversættes ved Taler; i Lovsproget derimod er pleadings de foreløbige skriftlige Indlæg, som i civile Sager vexles mellem Parterne for at bringe Stridspunkterne frem; naar disse ere fastsatte, skrides der til Bevisførelsen og den dermed forbundne mundtlige Behandling, the trial. Lysias, Samtidig af Sokrates

i Athen; han optraadte ikke selv som Taler, men skrev Indlæg for Andre, Forsvars- og Anklagetaler; saaledes tilbød han ogsaa Sokrates et Forsvarsskrift, da denne stod anklaget, men det blev afvist af Sokrates med den Bemærkning, at Talen vel var god, men ikke passende for ham. strangers, de saakaldte Metøker, i Attika bosatte Fremmede; de kunde drive alle borgerlige Næringer, men havde ikke Borgerrettigheder; det atheniensiske Folk stillede store Fordringer til deres Pung. they put to death etc.; Hume henviser her til Lysias' Tale mod Nikomachos, hvori Anklageren bl. A. siger Følgende: Denne Mand har paaført Staten store og unødvendige Udgifter, og det uagtet han véd, at den er i Pengeforlegenhed, at Lakedæmonierne true, hvis vi ikke betale dem deres Tilgodehavende, at Arsenalerne og Murene forfalde; uagtet han véd, at Raadet ikke gjør Nogen Uret, naar det besidder de nødvendige Midler til at bestride Statens Udgifter; men at det, naar det kommer i Forlegenhed, da ser sig nødt til at modtage Anklager, til at konfiskere Borgernes Formue, og følge de Talere, som raade til det Sletteste."

S. 169. Raree-show, egtl. Fremviisning, Tilskuestillen af Rariteter; sædvanlig forstaaes herved Dukkespil eller Marionettheater; figured dances er Balletter; ved disse noget uegentlige Udtryk betegner Hume de forskjellige Slags Skuespil, som den atheniensiske Stat paalagde de rige Borgere at foranstalte til Folkets Forlystelse, saasom gymnastiske Forestillinger, Væddeløb, Kaproninger, Krigsdanse, men især de store og pragtfulde Kor, som af Privatmænd maatte bekostes til de offentlige Skuespil og Feste. settled, nylig anlagt, grundet (settlement, Nybyg, Koloni). Heraclea, en spartansk Plantestad paa Sicilien. Dionysius Halicarnassæus, fra Byen Halicarnassus i Lilleasien; levede i Rom paa Augustus' Tid og skrev en udførlig romersk Historie paa Græsk. Appian, fra Alexandria, under Hadrian og Antoninerne; hans romerske Historie er skrevet paa Græsk.

new

S. 170. Shows his sense; den samme Betragtning gjør Livius gjældende, idet han omtaler Ciceros voldsomme Død; Cicero, siger han, havde ingen Grund til at beklage sig over Antonius, efterdi han, om han selv var bleven

den seirende Part, utvivlsomt vilde behandlet Antonius paa samme Maade. arbitrarily, vilkaarlig; Katilinas Medsammensvorne bleve henrettede med Tilsidesættelse af de ordentlige Procesformer.

GIBBON.

1. FALL OF CONSTANTINOPLE.

D

S. 175. The Hellespont, Dardanellerne; the Propontis, Marmora Sø. the geographical picture of Constantinople: Of the triangle which composes the figure of Constantinople, the two sides along the sea were made inaccessible to an enemy; the Propontis by nature, and the harbour by art. Between the two waters, the basis of the triangle, the landside was protected by a double wall, and a deep ditch of the depth of one hundred feet.◄ Gibbon. in a calm, i Vindstille.

S. 176. Phranza, Minister hos Keiser Konstantin; han blev ved Konstantinopels Indtagelse bortført i Slaveri tilligemed sin Hustru og to Børn, men gjenvandt siden sin Frihed og løskjøbte sin Hustru; sine Børn gjensaa han ikke mere.

S. 177. On the option of the Genoese: The Genoese colony of Galata negociated a private treaty [med Mahomed]; and the sultan indulged them in the delusive hope, that by his clemency they might survive the ruin of the empire. Gibbon.

S. 178. A similar stratagem; det fortælles, at Augustus efter Slaget ved Aktium trak sine Skibe over Landtungen ved Korinth; det samme gjorde en græsk Feltherre Nicetas i det 10de Aarhundrede. the industry of our own times; hertil bemærker Gibbon i en Note: I particularly allude to our own embarkation on the lakes of Canada in the years 1776 and 1777, so great in the labour, so fruitless in the event (General Burgoynes Expedition, som endte med den engelske Armés Kapitulation ved Saratoga).

the union; for at vinde den vestlige Kristenheds Hjælp i Krigen mod Mahomed havde Konstantin, meget mod Grækernes Villie, indgaaet paa en Forening af den græske med den romerske Kirke og Anerkjendelse af den romerske Paves Overhøihed. Justiniani, en genuesisk Adelsmand, som kommanderede de fremmede Hjælpetropper i Byen.

S. 180. By the Latins, de frankiske Korsfarere, som erobrede Konstantinopel 1204, og paa Ruinerne af det byzantinske Rige oprettede det latinske Keiserdømme. Chagan, en Titel, som førtes af Avarernes Fyrster; Gibbon sigter her til hvad der passerede under Keiser Heraklius (i Begyndelsen af det 7de Aarh. efter Chr.), da Avarernes Fyrste plyndrede Konstantinopels Forstæder, paa samme Tid som den persiske Konge Chosroes II indesluttede Byen med en stor Hær.